Fra udstillingen "In Reality" (Louise Hindsgavl og smykkekunstneren Mette Saabye) på Kunstindustrimuseet 2006. Foto: Dorte Krogh.

Sampling i porcelæn

Porcelænsfigurer er ofte til pynt snarere end til debat. Mange traditionelle porcelænsfigurer forestiller fx romantiske scener, unge piger, friske drenge eller søde dyr. Sådan er det ikke med Louise Hindsgavls (f. 1973) figurer. Her møder vi både piger, drenge og dyr, men de er sammensat af helt “forkerte” og ikke mindst uventede dele. En krop fra en actionfigur har en ands hoved og hjortens ben, mens en dukkes krop naturligt hænger sammen med et næsehorns hoved. Alt i det hvideste porcelæn. At mange af figurerne er skildret midt i makabre eller seksuelle situationer gør kun, at nysgerrigheden og opmærksomheden skærpes. Når man altså kommer tæt nok på figuren til at opdage, hvad der egentlig foregår. Størrelsen er for det meste omkring 30 cm, og står man ikke helt tæt på, kan man derfor tro, at man betragter en traditionel porcelænsfigur fra 1700-tallet.

"Håndkysset" (tv.), 1738. Lavet på fabrikken i Meissen, Tyskland, efter model af J.J. Kändler. Kunstindustrimuseet. "Vinteren og sommeren" (i midten), 1700-tallet, Frankrig. Kunstindustrimuseet. Louise Hindsgavl: "Elsker, elsker ikke" (th.), 2007. Foto: Signe Marie Ebbe Jacobsen.

Rokokoens små figurer stod ofte på spisebordene til middagsselskaberne. De var til pynt og var symboler for rigdom og overskud, men de kunne også have den funktion at udtrykke et åndeligt indhold. Nogle figurer havde allegoriske referencer eller motiver, der var hentet fra antikkens billedverden. På baggrund af deres ofte fortællende og allegoriske indhold kaldes de konversationsstykker – de omhandler temaer, man kunne tale om.

Ørn i porcelæn i naturlig størrelse, skabt i 1731 af J.J. Kändler på Meissen fabrikken i Tyskland. Ørnen blev bestilt af August den Stærke, kurfyrste af Sachsen og konge af Polen, som en af de 292 fuglearter, som skulle pryde hans Japanske Palæ i Dresden. Til højre Louise Hindsgavl: "Opslugt", 2007. Foto: Signe Marie Ebbe Jacobsen og Dorte Krogh.

Moderne konversationsstykker

Hindsgavls figurer står altid på opsatser af porcelæn, som mimer dem fra rokokoens konversationsstykker. Hun henter sin inspiration både fra disse historiske udtryk og fra nutidens populærkultur. Mange af værkernes elementer er afstøbninger af legetøj. Legetøjet har et kendt og trygt formsprog, som relaterer sig til vores egen virkelighed, hvorfor vi genkender og accepterer det umiddelbart. I figurerne blander og sampler Hindsgavl historiske og nutidige elementer til et helt nyt og selvstændigt udtryk. Og emnerne må gerne skabe konversation og debat.

Skulpturerne fortæller historier, der handler om nu og her, og som helst skal få os til at tænke. Når Hindsgavl får sine idéer, har de ofte baggrund i aktuelle emner og problematikker. Det kan være tendensen til at ønske at lave om på sig selv, fx gennem plastikkirurgi som i værket Step Two, som du kan følge fra idé til brug på disse sider.

I videoen herunder kan du se Hindsgavls indledende proces og høre hende fortælle om sin idé.