Fra porcelæn til plastik

OLE termokande er som et stykke industrielt plastdesign i mere end én forstand resultatet af et utraditionelt samarbejde mellem keramikeren Ole Jensen (f. 1958) og porcelænsfabrikken Royal Copenhagen. Da idéen opstod, var Jensen allerede tæt knyttet til Royal Copenhagen omkring produktionen af hele OLE-serien.

Ole Jensens OLE-serie. I 1997 præsenterede Royal Copenhagen den ny og anderledes serie, der vakte opsigt med sine asymmetriske former. Foto: Royal Copenhagen.

Fra starten var det således Royal Copenhagens ønske at markedsføre termokanden sammen med de øvrige ting i OLE-serien. Derfor fik Jensen i dialog med daværende designchef Søren Nielsen fra Royal Copenhagen til opgave at formgive en termokande, som kunne fungere selvstændigt og samtidig koble sig til det formsprog, som kendetegner de øvrige tallerkener, kopper og køkkenredskaber i OLE-serien. Trods tidligere eksperimenter med termoporcelæn var det første gang, Jensen skulle formgive en termokande – og tilmed i plastik. De nye udfordringer lå derfor både i materialet og i termokandens funktion som isolerende kande for kolde og varme væsker.

En termokande med væsen

Ole Jensen: Modellerede skitser til OLE termokande.

Men hvordan begynder man – hvilke krav stiller designopgaven?
Ofte ligner termokander små stykker arkitektur, hvor funktionen går forud for formen. Derfor var det vigtigt for Jensen at skabe en termokande, der ikke bare var funktionsdygtig, men i kraft af sin form kunne udtrykke en slags væsen. Den første indskydelse, at indarbejde nogle formelementer fra OLE-seriens øvrige genstande, blev derfor hurtigt forkastet, idet det forhindrede kanden i at fremstå som en form i sig selv.

I stedet handlede det ifølge Jensen om at finde ind til termokandens grundlæggende idé: At skabe en dobbeltvægget kande, der formmæssigt og helt enkelt signalerede, at det var en termokande. Problemet med de første skitser og modeller var imidlertid, at de lignede almindelige kander og ikke signalerede termo-funktionen tydeligt nok. Gennembruddet opstod, da Jensen ved en tilfældighed modellerede kandens øverste kant “for” tyk. Pludselig var det tydeligt, at kanden var en dobbeltvægget isolerende form – en termokande med en indsats.

Ole Jensen-filosofien

Den tykke kant foroven gjorde det muligt at vælge en masse ting fra. Med den runde, dobbeltvæggede form, der tydeligt signalerede termo, var det ikke nødvendigt at udstyre kanden med en hank for at forstå kandens funktion.

Evnen til at skrælle overflødige lag af og nå ind til genstandens formmæssige og funktionelle kerne er gennemgående for Jensens designvirke. På den måde passer termokanden godt ind i filosofien bag OLE-serien, der er kendetegnet ved en enkel nøgternhed i genstandenes former og letaflæselige funktioner. På samme vis er OLE termokande langt hen ad vejen det, den er en funktionel, dobbeltvægget kande, som renset for overflødige former og dekoration fremstår som et nytænkende design med en markant form.

Efter mange overvejelser og justeringer af skitser, forstudier og lermodeller var formen med andre ord fundet. På et af Royal Copenhagens produktrådsmøder blev det herefter besluttet at sætte termokanden i produktion. Det næste skridt på vejen fra idé til produkt blev nu at overføre Jensens lermodel fra drejeskiven til et industrielt produktionsapparat.