Fra natur til funktion

Hvordan omsætter man komplekse naturiagttagelser, indtryk, oplevelser og sansninger til brugervenlige designobjekter?

For Arne Jacobsen (1902-1971), arkitekt og passioneret botaniker med over 300 plantearter i sin have, var naturen en væsentlig inspirationskilde. Ud fra sine detaljerede havestudier, som han ofte gengav i akvareltegninger, arbejdede Arne Jacobsen med at forenkle og oversætte naturiagttagelser til et moderne formsprog i sin arkitektur og i sine møbler og industrielle designprodukter.

Myren er et godt eksempel, fordi stolens karakteristiske profil kan minde om naturens former. Selve skallens omrids af to runde former, som mødes i en indsnævrende overgang mellem sæde og ryg, har lighed med myrens krop. Og i Jacobsens organiske design omsættes disse former til en komfortabel stol med en let fjedrende ryg.

Arne Jacobsen: "Myren" fra 1952, en tegnet myre og et tekstiltryk af Arne Jacobsen. Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp.

Den teknologiske udvikling og design

Arne Jacobsens Myren er et godt eksempel på sammenhængen mellem den teknologiske udvikling i det 20. århundrede og formsprogets forenkling. Som den første gennemindustrialiserede stol i Danmark repræsenterede Myren et stort produktionsmæssigt fremskridt, der samtidig opfyldte behovet for en moderne, industrielt fremstillet hverdagsstol.

Myren var altså ikke bare moderne i sit formsprog. Den var et resultat af Arne Jacobsens ambition om at skabe en stol, der i kraft af designets ensartethed og perfektion let kunne tilpasses en maskinel produktionsform. Hertil kom det rent teknisk revolutionerende. Efter mange forsøg lykkedes det Arne Jacobsen, i samarbejde med producenten Fritz Hansen, at skabe en stol, hvis sæde og ryg udgjorde ét stykke formspændt krydsfinér, hvad andre havde forsøgt tidligere uden held.

Om de tekniske udfordringer sagde Jacobsen:

“Min stol er lavet af presset og bøjet krydsfinér, den er tredimensional i sin form. Derfor maatte jeg tage leret til hjælp under udformningen. Jeg tror nok, vi lavede ti forskellige variationer, før stolen blev sat i produktion.”

Charles og Ray Eames: "Lounge Chair and Ottoman" fra 1956 og benskinne fra 1942. Foto: Hans Hansen © Vitra Collection og © 2008 Eames Office LLC.

Derfor var Myrens endelige form og dens karakteristiske taljeprofil også teknisk begrundet. Hvis det skulle lykkes at presse stolens dobbeltkrummede skal i ét stykke, uden at den tynde finér knækkede undervejs i processen, måtte taljen gøres smallere.

Samtidens kunst og design

Da Myren kom frem i 1952, var den ny, original og provokerende i sit formsprog. I dag er stolen blevet en designklassiker og et symbol på god smag.

Spørgsmålet for Arne Jacobsen og samtidens arkitekter og designere var: Hvordan skal man være moderne? Man ville væk fra de polstrede, udsmykkede og tunge stole, der ofte var dyre at producere, og mange arkitekter valgte at skabe enkle, geometriske og konstruktive principper for deres bygninger og industrielle designprodukter. Designet skulle være funktionelt og moderne, men samtidig give en god komfort.

Myren er skabt i et organisk formsprog med svungne linier og runde former med inspiration fra naturen og de internationale strømninger i tidens modernistiske kunst, arkitektur og design.

Det amerikanske designerpar Charles Eames og Ray Eames, som Arne Jacobsen lod sig inspirere af, var vigtige repræsentanter for en mere enkel, organisk tolkning af idéen om funktionelt design. De arbejdede ligesom Jacobsen med formspændt krydsfinér og opbyggede deres stole af organisk formede skaller en teknik, de dyrkede, da de designede benskinner til sårede soldater under 2. verdenskrig.

Men Myrens frit svungne linjer, form og volumen udspringer også af inspirationen fra den internationale samtidskunst, hvor det organiske formsprog optog mange kunstnere i tiden. Bl.a. den engelske billedhugger Henry Moore, hvis skulpturer er inspireret af sten, knudrede træstykker og menneskets former, eller den spanske maler Joan Mirós halvabstrakte surrealisme, hvor bløde, amorfe figurer i stærke farver svæver rundt imellem hinanden.

Henry Moore: "Liggende figur" fra 1938. Tate Collection. Reproduceret med tilladelse fra Henry Moore Foundation