Rasmus Koch: Logo til DFI

Hvordan skaber man en relevant og nytænkende grafisk identitet?

Dette spørgsmål stillede Rasmus Koch sig selv, da han gik i gang med at udarbejde et forslag til en ny grafisk identitet til Det Danske Filminstitut (DFI). Forslaget var en besvarelse af et konkurrenceoplæg, som blev udskrevet af det nye filminstituts direktør Henning Camre.

DFI blev til i 1997 ved en sammenlægning af flere forskellige institutioner, herunder Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral, Filmhuset, Statens Filmcensur, Billedarkivet og Det Danske Filmmuseum. Derfor var det vigtigt at skabe en ny grafisk identitet, der kunne rumme alt det, disse institutioner samlet beskæftigede sig med. Samtidig skulle logoet være nyt og ikke ligge for tæt på institutionernes gamle logoer. Tilsammen består den grafiske identitet af en typografi, en brevlinie, logoer, animationer, skilte, grafik til det interaktive filmstudie Film-X, publikationer, nyhedsbrev og dvd-cover.
Koch fik opgaven, da han var relativt nyuddannet og havde startet firmaet E-types med fire partnere. Senere startede Koch sin egen tegnestue. Opgaven fulgte med ham og har nu fulgt ham i omkring 10 år.

Nogle af de tidligere logoer, som er baseret på filmrelaterede ting, som den tidlige billedfremvisning, en filmstrimmel, en filmspole og et klaptræ. Collage af Peniila Laviolette.

DFI står for at støtte dansk film økonomisk. Da også Filmmuseet og Statens Filmcentral blev en del af institutionen, betød det, at institutionens område i dag både er film, som ikke er skabt endnu, og film, som bliver brugt og er en del af den bevaringsværdige kulturarv. Derfor var det vigtigt for Koch, at filmens livscyklus blev skildret i den grafiske identitet.

Det skulle derfor ikke være statisk, men henvise til tid, lys og bevægelse – det flygtige, der er filmens og de levende billeders væsen.

Et logo i evig forandring

For at bevare filmens flygtige karakter blev logoet til DFI ikke konstant, men foranderligt! Men hvordan skaber man et logo i bevægelse?

Idéen kom til Koch, da han så en gammel western. Diligencens hjul kørte rundt, men så ud til at stå stille, så det var tydeligt at se egerne. Grunden er, at filmen er optaget med 24 billeder i sekundet, hvilket passer med, at egerne står samme sted i hvert billede, pga. den hastighed, som diligencen kører med på det pågældende tidspunkt.

Gennemsigtige ark lagt over hinanden kan visualisere idéen bag logoet. Foto: Peniila Laviolette.

Inspireret af diligencehjulet blev idéen, at logoet skulle vise den bevægelse, der er i film helt konkret. Kochs logo for DFI blev ordet FILM, men en opdelt udgave af ordet. Ofte kan du ikke læse ordet film, når du ser logoet blive brugt. Konkret er bogstaverne delt op i flere dele, så ordet film først kan læses, når de forskellige dele placeres over hinanden, eller - som med filmen af diligencehjulet – når de fragmenterede bogstaver kører forbi hinanden i en hastighed, der passer til filmens hastighed. Konkurrencebesvarelsen var en animation, der viste de løsrevne dele af bogstaverne FILM, der langsomt finder sammen. Opgaven var i hus på baggrund af idéen til et logo i bevægelse, og det blev starten på en lang proces og mange forsøg på at lave en animation, hvor idéen fungerede i praksis. Reelt kan man sige, at Koch ikke leverede ét logo, men et uendeligt antal. Enhver forskydning af de opdelte bogstaver danner et logo – selvom ordet film ikke er direkte læseligt – og én variation af logoet er ikke mere rigtig end en anden. Det er tydeligt, at grafikeren ikke kun tænker opgaven visuelt æstetisk og håndværksmæssigt, men også konceptuelt. Indholdet spiller en stor rolle. Og det har været startpunktet for arbejdet at få selve begrebet film i spil i den grafiske identitet.