Postmodernisme (fra 1970erne)

Post betyder efter, og postmodernismen er således design og arkitektur, der følger efter modernismen. Postmodernismen brød ud i 1970erne og havde sin storhedstid i 1980erne. Postmoderne designere, kunsthåndværkere og arkitekter reagerede imod modernismens afskrællede og neutrale formsprog og satte spørgsmålstegn ved historiens store sociale utopier, hvor design fungerer som en drivkraft i udviklingen af et ligeværdigt og demokratisk samfund. Med den italienske designgruppe Memphis fra Milano i spidsen kritiseredes funktionalismens rene og lyse design som smagsdiktatur, og fra at have opfyldt den traditionelle designopgave som anvendt kunst, præsenterede man en stærk visuel formgivning mættet med symbolik, farver og iscenesættelse. De postmoderne arkitekter og designere opdyrkede bevidst den “dårlige smag”, som modernisterne prøvede at bekæmpe.

Postmodernisterne genopdyrkede den historiske erfaring ved at gøre brug af stilcitater fra tidligere historiske perioder og fra massekulturen – det, som kunstteoretikeren Mario Perniola har kaldt neo-eklekticisme. I postmodernismen frisættes kreativitetens irrationelle og anarkistiske elementer. Postmodernismen inden for design og arkitektur udgør en anti-utopisk æstetik, affødt af globalisering, informationssamfund og merkantilisering.