Materiale // Papir

Selvom vi i dag sender e-mails frem for breve og i det hele taget bruger computere og internet mere og mere, bliver der stadig brugt papir som aldrig før. Papir bruges primært til at nedfælde og udbrede informationer og viden, som i aviser, bøger og plakater. I forhold til design er det altså snarere grafisk design end tredimensional formgivning, som papiret bruges til. Naturligvis er der undtagelser fra dette, og papir har været brugt til at skabe både møbler, tøj og lamper.

Papir kan fremstilles af knust celluloseholdigt materiale. Næsten alle planter kan bruges. Oprindeligt blev papirmaterialet opfundet i Kina omkring år 105. Mens det er en enkel industriel proces i dag, var det dengang en langvarig proces at forarbejde bark fra træer og at bearbejde og forme massen til brugbare ark.