Hvad er design? // Form

Kan en sofa være trekantet?

Noget af det første, vi registrerer ved en genstand, er formen. Lynhurtigt vurderer vi den og forestiller os, hvordan den vil være at røre, løfte eller evt. sidde på. Vi kan fx spørge, om den virker stor, lille, tung, massiv, let, kantet eller rund. Formen på en genstand påvirker rummet, den er placeret i, og vi kender fornemmelsen af at fjerne et møbel fra værelset og pludselig mærke den forandring, det skaber. Hvis vi udskifter en polstret lænestol med en tynd skalstol, vil oplevelsen af hele rummet ændre sig.

Gaetano Pesce

Gaetano Pesce: "Up 5" og "Up 6", "Donna e Bambino", 1969. Kunstindustrimuseet. Foto: Signe Marie Ebbe Jacobsen.

Genstandens form kan betyde, at vi opfatter en let stol som tung, fordi den fylder meget. Den italienske designer Gaetano Pesces stol “Up 5 Donna” fra 1969 har store runde former og ligner en frodig kvindetorso. Den har ingen ben og står direkte på gulvet som en skulptur uden podium. Trods den store form er stolen let og blød, da den er lavet i skumgummi med stofovertræk.

Zaha Hadid: Glacier

Zaha Hadid: "Glacier", 2000. Kunstindustrimuseet. Foto: Pernille Klemp.

En genstands form vækker ofte associationer til andre ting uden for selve produktet, fx til natur, menneskelige former, industri og maskiner. Dermed bliver formen til et visuelt sprog, der sætter andre tanker i gang og indbyder til at bruge genstanden. I 2000 skabte den irakiskfødte arkitekt Zaha Hadid en bænk, hun kalder “Glacier” (Gletsjer). Den udstrakte, organiske form med rundede og skarpe kanter giver associationer til afbrækkede isstykker fra isbjerge og gletchere, til hvalers lange kroppe og til bølgers bevægelser.

Arne Jacobsen foran SAS Royal hotellet, da det bliver bygget i 1960, SAS hotellet i dag og et kig ind i forhallen.

Arne Jacobsen foran SAS Royal Hotel, da det blev bygget i 1960, SAS-hotellet i dag og et kig ind i forhallen, hvor Jacobsens stol "Ægget" og den buede trappe danner kontrast til de kantede former i arkitekturen. Fotos: Radisson SAS.

I SAS-hotellet i København af den danske arkitekt Arne Jacobsen møder et kantet ydre et blødt indre. Bygningen fremstår som en skarpkantet kasse med ensartede mure af stål og glas. Formen giver bygningen et køligt udtryk set udefra, men så snart man træder ind i lobbyen eller åbner døren til værelset, bliver man mødt af møbler i bløde, rundede, organiske former. Dermed bliver et besøg på hotellet en serie af meget forskellige og kontrastfyldte formoplevelser, der er med til at give bygningen dynamik.

Særligt relevante cases i forbindelse med form: Henslængt klædeskab, Myren, Step Two, Ole Termokande og Panton stolen.