Hvad er design?

Dér, hvor du er netop nu, er du sandsynligvis omgivet af design. Det kan være den stol, du sidder i, en lampe ved siden af, det tøj, du har på, den flaske vand, du drikker af, eller ikonerne på computerskærmen, du kigger på. De fleste genstande, vi bruger i vores hverdag, er resultatet af en designproces, der spænder fra en idé- og researchfase over fremstilling og forarbejdning til den daglige brug af produktet.

Et lyssignal i et vejkryds har funktion som væsentligste parameter. Københavns første lyssignal tændtes i 1928. Først i 1960erne kom lyssignaler som fortalte fodgængerne hvornår de kunne gå sikkert over gaden. På det seneste er der i København blevet eksperimenteret med lyssignaler, der tæller ned til det grønne/røde lys. Det har medført at færre løber over gaden i sidste øjeblik. Foto: Andreas Spinner Nielsen.

Ved design af et lyssignal i et vejkryds er funktion det væsentligste parameter. Københavns første lyssignal tændtes i 1928. Først i 1960erne kom lyssignaler, som fortalte fodgængerne, hvornår de kunne gå sikkert over gaden. På det seneste er der i København blevet eksperimenteret med lyssignaler, der tæller ned til det grønne/røde lys. Det har medført, at færre løber over gaden i sidste øjeblik. Foto: Andreas Spinner Nielsen.

Design som problemløsning

Design er et bredt begreb, der ikke kun handler om bestemte produkter og genstande. Tværtimod handler det ofte om idéer. Om at smelte sammen med æstetik, om at skabe en klar , eller om problemer, der skal løses. Der er mange forskellige væsentlige parametre inden for design, som kan spille ind i en designproces og have afgørende betydning.

Som designer skal man være kreativ og god til at opfinde nye løsninger, men der er næsten altid specifikke krav til et projekt. Kravene kan komme fra et firma, som mangler at få løst en bestemt opgave – ofte inden for en stram ramme. Eventuelt skal der udvikles et helt nyt produkt. Det kan også være, at virksomhedens produktlinie trænger til at få nye og farver, så de passer bedre til tidens smag.

Forskellige eksempler på industrielt design som alle bruger hver dag - stikkontakter. De viste produkter er ophavsretlig beskyttede værker tilhørende Lauritz Knudsen.

Eksempler på industrielt design, som alle bruger hver dag - en ældre, en yngre og en ny afbryder. Foto og ophavsret tilhørende Lauritz Knudsen.

Kravene kan også være stillet af det eller den , der er til rådighed. Mange projekter må laves om flere gange undervejs, fordi den idé, som designeren startede med, ikke kan gennemføres i praksis. Andre gange kan designerens idéer føre til nye anvendelsesmuligheder af materialer og teknologi.

Udvikling i stil og smag

Den forskel, der ses i fx tøj og møblers og udtryk gennem historien, har meget at gøre med tidens smag, men udviklingen er også i høj grad præget af muligheder inden for teknologi og reaktioner på denne udvikling. Siden 1960ernes bølge af de første plastikprodukter er der eksempelvis kommet et øget fokus på og bæredygtighed i designprocessen. I dag bestræber mange designere sig på at skabe produkter, der tager hensyn til miljøet, fx ved at anvende genbrugsmaterialer eller miljøbesparende fremstillingsmetoder.

Ligesom der er kommet fokus på miljøet, er også kroppens krav til design et vigtigt parameter. Designere er opmærksomme på at skabe produkter, der passer til vores kroppe og føles behagelige. Senge, stole og kontormøbler laves ud fra principper, og det samme gælder bestik, værktøj og transportmidler.

Thorvald Bindesbøll, fad i keramik fra 1901. Foto: Woldbye og Klemp

Thorvald Bindesbøll: fad i keramik fra 1901. Kunstindustrimuseet. Foto: Woldbye og Klemp.

Industrielt design og kunsthåndværk

Ole Palsby: Eva Trio-kombination. Foto EVA DENMARK A/S

Ole Palsby: Eva Trio-kombination. Foto: EVA DENMARK A/S.

Flere designere krydser imellem industrielt design og kunsthåndværk. I kunsthåndværk er opmærksomheden på form, æstetik, funktion, materialernes egenskaber og et højt håndværksmæssigt niveau afgørende. Ofte har kunsthåndværkeren en større frihed til at eksperimentere, fordi han/hun arbejder med en mindre produktion. Den industrielle designers arbejde skal derimod kunne produceres effektivt og som regel i et stort antal, uden at prisen for hver enkelt genstand bliver for høj.