Fremstilling // Grafik – DFI
Et animeret logo
Opgaven med en grafisk identitet til DFI blev vundet med en animation af logoet. Logoet og den grafiske identitet bruges i dagligdagen på faste, skriftlige materialer, men en vigtig del af opgaven har alligevel været arbejdet med det levende logo. Opgaven med at lave denne animation blev først tilendebragt i efteråret 2007 – 10 år efter at opgaven omkring den nye grafiske identitet oprindeligt startede.
Det animerede logo vises nu foran alle film, der er støttet af DFI. Animationen viser det opsplittede logo, hvis forskellige dele bevæger sig hen imod hinanden, for til sidst at danne ordet film. I dette ligner filmen den første animation, som Rasmus Koch og hans kolleger lavede for at vinde konkurrencen. Mens den første animation var lavet simpelt – med en rulle med de opdelte bogstaver, der kørte rundt, en speeder til at styre hastigheden og en arkitektlampe som lyskilde – blev den endelige animation et mere besværligt projekt.
For at lave den endelige animation, der vises foran filmene i dag, måtte tegnestuen forsøge flere fremgangsmåder. De forsøgte sig med versioner, der var rent digitalt fremstillet, men det blev for stift i udtrykket og fungerede ikke. Den version, der endte med at lykkes, blev skabt analogt. Rasmus Koch og hans kolleger optog en realfilm af en maskine, der kørte to ruller med et båndsandpapir med dele af det fragmenterede logo påklistret. De fik konstrueret en maskine af en snedker hos møbelproducenten PP Møbler (som bl.a. også producerer Wegners berømte runde stol).
For at kunne optage filmen hurtigt nok, og dermed få logoet til at stå stille og danne ordet FILM, var det nødvendigt at skaffe et kamera med mulighed for at optage flere billeder i sekundet end normalt. Det første kamera var ikke hurtigt nok, og bogstaverne blev skæve. Den levende animation lykkedes først, da Rasmus Koch fik fat på et specialkamera, der kan optage ca. 20.000 billeder i sekundet, og som normalt bruges til kollisionstests og ballistiske undersøgelser (undersøgelser af projektilers bevægelser).
Paradoksalt nok måtte det tegnede logo altså først gøres fysisk, før det kunne blive til en brugbar animation, som designeren var tilfreds med.





