Poul Henningsen: "PH 5", 1956. Foto: Pernille Klemp.

Stor udbredelse

PH’s lamper er uden diskussion de mest kendte lamper i Danmark. De seneste generationer er vokset op med dem i deres forældres og bedsteforældres hjem – og nu også i deres eget. PH spiller endvidere en afgørende rolle i den danske designtradition, hvilket betyder, at nutidens ældre og yngre designere på hver deres måde må forholde sig til ham.

Den lampe, der for alvor er blevet en klassiker i de danske hjem, er PH 5. Med sine reflekterende skærme er lampen ideel til en lav ophængning over et bord. Den sender et moderat lys ud til siderne og et koncentreret lys nedefter. I Danmark hænger der cirka en PH 5-pendel i hvert andet hjem. Modsat de tidligere PH-lamper er den konstrueret således, at den udsender et godt og blændfrit lys, uanset hvilken lyskilde der benyttes. Erfaringen havde nemlig vist, at folk ikke altid fulgte PH’s forskrifter om, hvilken lyskilde der var egnet for PH-lamperne. PH skriver:

“Jeg accepterer skæbnen og har med Louis Poulsens accept konstrueret et PH armatur, hvor man kan benytte alle slags lyskilder, julelys og 100W metal glødetrådspærer. Et fluorescerende rør ville dog være for langt i dens nuværende form!”

PH 5 indeholder tre reflektorskærme, en kegle og to mindre farvede skærme (rød og blå), som er designet til at forbedre lyskildernes farvegengivelse. Rød og blå var et naturligt valg, fordi disse to farver ligger i den del af spektret, som det menneskelige øje er mindst følsom over for, og på samme tid svækker de det gule/grønne spektrum, som øjet er mest sensitivt over for.

Katalogforside fra 1939 og dagbladsannoncer fra 1928 og 1938. Foto: Louis Poulsen.

En kulturkritisk lampe?

PH var både kulturkritiker og kulturproducent. Hans samfundskritik og -syn udmøntede sig i praktiske problemløsninger i form af fx PH-lamperne. Hans tanker udgik fra arkitektur og formgivning, men de omfattede hele samfundets og demokratiets udvikling. Men spørgsmålet er, om hans idéer stadig knytter sig til de fysiske lamper for nutidens forbrugere? Og om disse idéer overhovedet er aktuelle for nutidens forbrugere? Det er ikke så let at svare på, hvilken symbolværdi PH-lamperne har for os danskere, der lever i den senmoderne tidsalder, og hvorfor de stadig er så udbredte, som de er. Der findes ikke et entydigt svar.
PH-lamperne blev meget hurtigt en succes med en stor udbredelse både på arbejdspladser og institutioner og i private hjem. Til at starte med var PH-lamperne et umiskendeligt kulturradikalt symbol, der satte sig op imod den herskende smagskultur.

Satirisk kommentar til funktionalisternes opgør med klunkestilen: "Der gik en arkitekt gennem stuen". Tegnet af Carl Jensen til Svikmøllen 1943 / billedkunst.dk

Sådan er det ikke længere i dag. Funktionalismen er ikke længere progressiv avantgarde, men snarere blevet en del af den etablerede smag. Også Poul Henningsens lamper er blevet til designikoner, der er indbegrebet af danskhed og god smag. Poul Henningsen var fortaler for demokratisk, prisbilligt design, og derfor er det paradoksalt, at hans lamper og møbler i dag kan være prestigefyldte samlerobjekter til høje priser. Værkerne har fået deres eget liv og er med tiden blevet løsnet fra den kulturkritiske kontekst, de blev skabt i.

Designkanon

Sidste skud på stammen er, at PH’s skærmsystem også er blevet en del af Kulturministeriets Kulturkanon. Kanonudvalget skriver: “Fra første møde har vi kun været sikre på én ting: at Poul Henningsens skærmsystem skulle med i kanon”. Lidt senere konstaterer indledningens forfatter desuden: “Det er pudsigt, at den ‘kanon’ eller ‘gode smag’, der i dag findes i Danmark, er skabt af Poul Henningsen og hans kulturradikale kammerater i opgøret med en samtid, der klyngede sig til billedet af en længst forsvunden feudal stormagt” – og konstaterer herved, at det, der på et tidspunkt var progressivt og kritisk, indlemmes i en statsautoriseret smagskodeks.

PH ville være kritisk over for den form for kulturformidling, som kulturkanonen repræsenterer. Han var optaget af at praktisere en alternativ form for formidling af historisk og nutidig kunst og kultur og gjorde opmærksom på, at værker skal forstås som et spor af et større individuelt og kollektivt erfaringsunivers – værker, som traditionen har formidlet til eftertiden, og som til stadighed anvendes og forstås på nye måder.