Ovenstående video kan give et indtryk af Pantons univers. Den er fra 1970, hvor Panton indrettede en hel båd med sine interiører i forbindelse med møbelmessen i Køln. Videoen er produceret som reklame for stofproducenten Bayer. Den er på tysk, men er et tidsbillede, som giver mulighed for at fornemme stemningen i Pantons helstøbte projekter.

Mellem arkitektur, design og kunst

“Relationen til miljøet er meget vigtigere end en enkelt stol eller en anden genstand. Rummet, farverne, møblerne, tekstilerne og belysningen skal tænkes og opleves sammen. Det attraktive miljø kan man kun skabe, når man for alvor behersker helheden.”

Interiør med Verner Pantons møbler, tekstiler og lampe. Foto: Vitra.

Panton bevægede sig ikke kun i designfeltet. Hans totalmiljøer blev en del af arkitekturen, og hans store fokus på farver og former og deres virkninger ligger tæt på kunstens. Han havde et ønske om også at arbejde som arkitekt, men det var som designer, han fik succes. Hans design påvirkede dog i høj grad den arkitektur, de blev placeret i.

Brugen af møblerne

Panton arbejdede ofte med møbelserier, hvor forbrugeren selv blev aktiv i designprocessen ved at udvælge og sammensætte de enkelte dele, så de passede i forbrugerens eget hjem. Hans møbler opfordrer også ofte til aktivitet og variation, og Panton sagde selv:

“Jeg kan ikke holde ud at komme ind i en stue og se sofaen, sofabordet og to lænestole og vide, at vi vil være låst fast der hele resten af aftenen.”

Dette er tydeligt i nogle af hans møbler, som svæver frem for at stå, eller i møbler, som opfordrer til at blive brugt anderledes end sædvanlige dagligstuemøblementer.

Verner Panton m.fl. på møbelmessen i Køln 1964 og Pantons Visiona-møblement fra 1970. Foto: Vitra.

Panton stolen kan bruges som spisestuestol, men den er ikke en anonym gæst ved middagsbordet. At dens form og materiale indeholder andre associationer, er tydeligt i de mange eksempler på, at stolen er brugt i reklamer for helt andre produkter. Ofte pga. det sensuelle udtryk, der især findes i den røde udgave af stolen med den kropslige form og det skinnende, frække materiale.

Ude af det gode selskab – og inde igen

Reklame fra 1970erne, som brugte Panton stolen til at sælge strømpebukser. Foto: Vitra.

Panton passede ikke altid ind i det gode selskab. Sammenlignet med andre danske designeres produkter i 1950erne og 60erne var hans design langt fra det lyse, naturlige og demokratiske, som ellers for mange var indbegrebet af dansk og skandinavisk moderne design. Panton stillede sig udenfor med det farverige og poppede og de syntetiske materialer. Han lagde sig snarere op ad internationale tendenser ved at lade sig inspirere af både rumrejser og populærkultur. Han er tit blevet kaldt for dansk designs enfant terrible, og hans rebelske afstandtagen fra den danske tradition, der lagde vægt på naturlige materialer og håndværk, betød også, at han måtte til udlandet for at finde producenter. I dag er det stadig primært Vitra i Tyskland, der producerer hans design.

Panton stolen var i internationalt perspektiv overordentlig populær fra starten. Dens popularitet dalede dog, blandt andet i sammenhæng med en stigende bevidsthed om de nye plastmaterialers indvirkning på miljøet, og i de sene 1970ere var stolen ude af produktion. Produktionen blev taget op igen i 1983, hvor stolens udtryk igen kunne matche tidens smag med pangfarver, plastik og postmodernisme. Mens Pantons designs generelt ikke passede ind i funktionalismens credo: Less is more, passede de bedre ind i postmodernismens: Less is a bore.

I dag er Panton til stede også i danske hjem – ikke mindst hans lamper er blevet efterspurgt både i auktionshuse og som nyproducerede. Han får ofte rollen som det skæve indslag blandt møbler af Wegner og Arne Jacobsen, som med deres klassiske design stadig fylder meget i danske hjem i dag. Panton er dog selv blevet en klassiker, og Panton stolen blev inddraget som en af de 12 designværker i Kulturministeriets designkanon i 2006 (se evt. mere om kanon under “PH – brug”).