Brug // Myren

Æstetisk og funktionel

I 1952, da Arne Jacobsen designede Myren, repræsenterede dens materiale, form og fremstillingsmetode en helt ny tid. I dag er Myrens popularitet, som én af Danmarks mest solgte stole, større end nogensinde før. Forklaringen ligger bl.a. i foreningen af æstetik og funktion. Myrens form og materialer giver stolen et spinkelt udtryk, men den er robust og kan tåle mange års hårdt slid, fugt og udsving i lufttemperatur. Myren og især dens efterfølger, 7′eren fra 1955, bliver fortsat brugt flittigt på forskellige institutioner, skoler, arbejdspladser og restauranter. Mange køber den også til deres private hjem, enten som nyproducerede eller som loppemarkedsfund med en slidt retro-værdi.

Arne Jacobsen med Myren, Myren i brug i Novo's kantine og i Aren Jacobsen's eget hjem.

Arne Jacobsen med "Myren", "Myren" i brug i Novo's kantine og i Jacobsens eget hjem. Foto: Fritz Hansen A/S.

Både i fremstilling og i brug har Myren flere fordele. Den er enkel, hurtig og forholdsvis billig at producere, og den er skabt af lette materialer. Den fylder ikke meget, kan nemt flyttes rundt og kan stables. Myren og de fleste af Arne Jacobsens øvrige skalstole er således udpræget funktionelle og består kun af de allervigtigste elementer. Myren er fx oprindelig skabt med kun tre ben, da Arne Jacobsen fandt dette smukkest og mente, at det fjerde ben var unødvendigt. I dag sælges den både med tre og fire ben.

Samtidig giver Myrens runde kurver den et blødt og spændende udtryk, trods de hårde materialer den er lavet af. Når man sætter sig og læner sig tilbage, kan man mærke, at ryglænet er fleksibelt og fjedrende. Myrens bløde, buede forløb fra sæde til ryg gør den behagelig at sidde på.

Eksempler på Arne Jacobsens skalstole. 7'eren, som er den mest solgte, er nummer 3 fra venstre

Eksempler på Arne Jacobsens skalstole. "7'eren", som er den mest solgte, er nummer 3 fra venstre. Foto: Fritz Hansen A/S.

Myren som designikon

Selvom Myren blev skabt i 1952, opfatter mange den stadig som en moderne stol pga. det enkle design. Den ligner stadig sig selv, da designet stort set ikke er blevet ændret. Derimod er 7′eren løbende blevet udviklet, og den kan fås i flere variationer, fx med polstring, med armlæn og med forskellige stel. At Myren er uændret betyder, at den stadig ses som et ikon – en designklassiker!
For unge designere er Myren på én og samme tid en vigtig inspirationskilde og en forhindring. Da den er et internationalt kendt designikon, kan man som ung dansk designer næsten blive nødt til at forholde sig til den – og tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man skaber stole i samme stil eller går helt andre veje. I de senere år har flere designere sat fokus på Myren som designikon ved at lade den gennemgå forskellige forandringer og dermed problematisere dens ikonstatus. Et nyere eksempel på et design remix er Megamyre fra 1992 af Philip Bro Ludvigsen og Thomas Krause.

Megamyren af Philip Bro Ludvigsen og Thomas Krause, 1992

"Megamyren" af Philip Bro Ludvigsen og Thomas Krause, 1992. Foto: Philip Bero Ludvigsen og Thomas Krause.

Her har de to designere via et computerprogram “trukket” i Myren, så den har ændret form. Den fungerer nu som en aluminiumsbænk med et bredt sæde og ryglæn og fem ben.

Thomas Krause fortæller om projektet:

“I starten af halvfemserne begyndte vi at bruge computere og blev fascinerede af billedmanipulation. En dag vi sad og legede og trak i nogle fotos af møbler, opstod idéen om at lave spas med nationalhelten (Arne Jacobsen). Vi mente godt, hans status kunne tåle lidt moderne teknologi. Efter at have skrevet et brev til hans enke og forelagt idéen blev vi inviteret til te hos hende i det fantastiske hus ved Bellevue. Her viste vi hende fotos af Myren, som vi på det groveste havde trukket ud til Megamyren. Til vores forbavselse var hun med på idéen. I 1994 havde vi en morsom oplevelse, da vi skulle udstille Megamyren på en designudstilling på Den Frie Udstillingsbygning i København. Vi kom med Megamyren og begyndte at pakke den ud, men blev kort efter passet op af et par ældre, distingverede møbelarkitekter. De mente bestemt ikke, at den slags blasfemi havde sin plads i disse hellige haller – så vi blev smidt ud.”

Superflex, Copy Right

SUPERFLEX: værket "Copy Right" på Art Basel 2007. Udført i fællesskab med Jacob Breinholt. Foto: SUPERFLEX.

Et andet eksempel på, at myren bruges som udgangspunkt for noget nyt, er den danske kunstnergruppe SUPERFLEX’ værk Copy Right. Superflex har i flere værker arbejdet med konceptet copyright og gør det her i forhold til Myren. De har brugt billige Ikea-stole, som ligner Arne Jacobsens skalstole, og skåret dem til, så de får samme form som den berømte Myre. SUPERFLEX skaber hermed opmærksomhed omkring den status, designikonerne har, og den sociale og økonomiske ulighed, der kommer til udtryk igennem de produkter, vi køber og omgiver os med. Ved at ændre billige stole til Myrestole, der for mange mennesker er billedet på dansk design og det moderne liv, men samtidig kun er tilgængelige for de få, som har råd til dem, åbner SUPERFLEX for nogle kritiske diskussioner om samfundsnormer, statussymboler og identitet.