Brug

Brugen af et produkt eller et møbel spiller ofte tilbage til designet og fremstillingen af produktet, som forbedres, forandres eller videreudvikles for at tilpasses markedet og brugeren. I de senere år er designere begyndt at gå mere i dialog med brugerne. Et koncept, som direkte inddrager brugere tidligt i processen, er brugerdreven innovation.

Hvor meget brugeren er i fokus i starten af et projekt, afhænger i høj grad af projektets karakter, dvs. af spørgsmål som: Hvilken type genstand skal produceres? Og hvilket marked skal aftage designet? I et smykke kan idéen principielt sættes højere end brugen – det er et luksusobjekt til nydelse, som underbygger brugerens identitet, og mange smykkekunstnere skaber kun ét af hvert smykke (Frimærkesmykke). Er opgaven at skabe en industrielt fremstillet termokande, er der derimod specifikke krav omkring brugen af objektet, der skal opfyldes (OLE termokande). Og det kan være relevant at spørge sig selv, hvad der mangler på markedet for termokander, før man går i gang med et nyt design, fordi det er en større investering, og der derfor skal sælges et stort antal af produktet, før det bliver en økonomisk succes.

I et historisk tilbageblik er der mange eksempler på, at designere har forestillet sig, hvordan et produkt skulle bruges - og ikke mindst af hvem - uden at det dog er blevet sådan. De store modernister (Wegner, Jacobsen, PH) ville bringe godt design ud til den brede befolkning – det skulle ikke kun nydes af det bedre borgerskab. I mange tilfælde har det dog vist sig at være en utopisk tanke – fremstillingsomkostningerne har ikke kunnet holdes nede på grund af høje kvalitetskrav, og mange møbler, der var tænkt som demokratisk design, er endt som dyre samlerobjekter.